Natur og Familie

Med Natur & Familie aktiviteten ønsker vi, at give børnefamilier mulighed for at opleve naturen sammen. I Natur & Familie går vi på opdagelse i lokalområdet, og lader os inspirere af den omkring liggende natur og de muligheder, den byder på fra vandløb til snobrød eller kongespil i parken.

Ambitionen er at skabe en aktivitet, hvor der er fokus på bevægelse, leg og læring sammen med andre børn og deres forældre, fra alle sociale og kulturelle baggrunde under uformelle former. At lege og udforske naturen er med til at stimulere og styrke børns indlæringsevner og styrke deres selvtillid.

Gennem lokalt baserede naturaktiviteter øges børnenes og familiernes kendskab til deres lokalområde samtidig med, at der gives mulighed for, at danne netværk med andre børnefamilier i nærmiljøet.

Intentionen med aktiviteten er, at skabe nogle gode og hyggelige timer i selskab med andre familier, hvor både børn og voksne introduceres til naturen og de muligheder, den byder på i deres nærmiljø.

  • Kontakt os:

    Butikstelefon: 42927118

    Bestyrelsestelefon: 42927119

    Mail: ringsted@mhj-lokal.dk

  • Meta